Lars & Line - Rejse - Links - Nyt -

- Lefkas -


Lefkas ligger udenfor Grækenlands vestkyst, og er en af de 7 Ioniske øer. De Ioniske øer er kendt for deres frodighed og fascinerende historie. Lefkas er den 4. største af øerne, ca 300km2 og ligger mellem Korfu og Kefalonien. Højeste punkt er stavrotas 1.145m o.h. Lefkas var oprindeligt en halvø, men den første kanal blev allerede gravet i det 7.årh. f. Kr. gennem laguneområdet ved Lefkada. Lefkas er i dag forbundet med fastlandet med en dæmning og en drejebro. Der bor ca 25.000 mennesker på Lefkas, heraf ca 8.000 i hovedbyen Lefkada, og de fleste er idag ansat indenfor landbruget og turistbranchen.

Lefkas blev først opdaget som feriested i 1962, da Aristoteles Onassis købte øen Skorpios udenfor Nidri. Onassis benyttede Skorpios som feriested og Nidri blev hurtig tilholdssted for hele verdens jet-set. Fotograferne strømmede til øen, specielt under Onassis bryllup med Jackie kennedy. Nidri bestod dengang kun af nogle få huse, men eftersom populariteten omkring Onassis stadig voksede blev det til øens største feriested. Nidri er idag en typisk ferieby, men oppe i de små traditionelle bjerglandsbyer kan man fortsat få et godt indtryk af øens kultur og befolkning.

Lars & Line - Rejse - Links - Nyt -